Når værdier bliver til handelsbarrierer: Det seneste kapitel i ESGs deroute

Sidste uge handlede det om virksomhedernes værdier. Denne uge om deres varer. Denne uge skælver verdens aktiemarkeder under USAs abdicering som forkæmper for frihandel og tilhænger af en regelbaseret verdensorden. Sidste uge gjaldt det værdierne. Her modtog flere europæiske virksomheder breve fra det amerikanske udenrigsministerium med krav om at dokumentere, at de ikke arbejder med DEI (diversity, equity, inclusion), hvis de ønsker at levere til den amerikanske stat. Man kunne fristes til at kalde det to forskellige spor. Men det er snarere udtryk for én samlet strategi: at gøre værdier og regulering til våben i en økonomisk kamp. Selvom det langt fra er alle amerikanere, der klapper hælene sammen i forhold til Trumps linje, har ESG-hensyn (environmental, social, governance) i flere år været i vælten. Flere republikanske stater har forbudt ESG-hensyn i offentlige investeringer, og ordet »ESG« i quarterly earnings calls er faldet stødt siden 2022. Samtidig har Trump antydet, at hele bæredygtighedsagendaen skal afvikles som en del af sit opgør med »woke kapitalisme«. Vi står altså i en situation, hvor værdier er blevet markedsbetingelser, og hvor virksomheders interne arbejde med inklusion og bæredygtighed ikke længere kun handler om etik, men om adgang til globale markeder. For danske virksomheder betyder det, at de må agere i et paradoks. Flere har forsøgt at navigere udenom: DEI bliver omdøbt til »talentudvikling« eller »performance excellence«. Men det ændrer ikke ved det grundlæggende dilemma: Skal man bøje sig – eller blive hjemme? En række danske virksomheder som Novo Nordisk og Danske Bank har valgt at stå fast. Novo Nordisk signalerer også på sin amerikanske platform, at mangfoldighed og inklusion fortsat er en kerneværdi. Vi har ikke turdet tale om problemerne med ESG Som forsker i ansvarlig virksomhedsledelse har jeg set, hvor langt der kan være fra det, virksomheder siger, og det, de gør. På trods af de gode intentioner. Det blev tydeligt allerede tidligt i min forskning, da vi fandt, at virksomheder med høje karakterer i sociale ESG-målinger faktisk var overrepræsenteret i store virksomhedsskandaler. Det skyldes ikke, at ESG-arbejdet er uden værdi, men at måden, vi måler og bedømmer ansvarlighed på, ofte har været problematisk. ESG-ratingbureauer har i mange år brugt vidt forskellige metoder typisk baseret på spørgeskemaer, hvor det er gratis at skrive pæne ting om sig selv, uden at det skal kobles til reel adfærd. Derfor er det ikke overraskende, at ESG – og især det sociale aspekt – er blevet en politisk kampplads. Når amerikanske myndigheder nu kræver, at virksomheder frasiger sig DEI for at kunne levere til staten, udfordrer det præmissen, at ansvarlighed anses som konkurrenceparameter. I stedet er det blevet politiseret og sat under beskyldning for at være i modstrid med økonomisk performance. Det er et reelt dilemma, som virksomhederne står overfor: at balancere mellem europæiske forventninger om bæredygtighed og (nogle) amerikanske krav om det modsatte. Her er det vigtigt at minde sig selv om, at USA er fragmenteret. Løsningen er substans bag ordene og højere kvalitet i målepunkterne Her er det vigtigt at slå fast: Det er ikke mængden af datapunkter, der skaber effekt, det er kvaliteten af dem. Vi har brug for bedre målepunkter. Målepunkter, der reelt siger noget om en virksomheds bæredygtige adfærd, og som er sammenlignelige, troværdige og praktisk anvendelige. Det er også essensen af det, som erhvervsminister Morten Bødskov har fremhævet i forbindelse med EUs kommende forenkling af bæredygtighedsrapporteringen: Ambitiøs rapportering skal ikke betyde 1.000 datapunkter, den skal betyde fokus, transparens og reel effekt. Det, vi har fået med EUs til bæredygtighedsrapportering, er en ensartet ramme, og det er et kæmpe fremskridt, at disse mål nu er forankret hos bestyrelsen og bliver opgjort på samme måde på tværs af virksomheder. Når vi står i en global virkelighed, hvor værdier er blevet politisk sprængstof, har vi brug for at sikre, at ansvarlighed ikke kun er noget, vi kommunikerer om, men noget, vi integrerer som en del af kulturen, og som vi måler og driver forretning efter. Når mørket er størst, lyser stjernerne klarest Hovedet på sømmet, så er det vigtigere end nogensinde at mene det, man siger, og handle derefter. Kriser kalder på rettidig, markant og målbevidst ledelse. Kriser virker derfor som en syretest af, om virksomhederne kan leve op til den ansvarlighedsprofil, mange siger, de har. Det er, når mørket er størst, at stjernerne lyser klarest. Den politiserede ESG-debat er vokset i styrke – blandt andet som følge af den ideologiske og afkoblede tick the box-tilgang, som det gamle ESG-paradigme har lidt under. I dag er de færreste i tvivl om, at kvalitet og substans er vejen frem i ansvarlighedsmålene. De må drive reel forandring, ellers må man hellere lade være. En datadreven tilgang til relevante ansvarlighedsmål med kvalitet betyder, at virksomhederne kan skille sig ud, hvis de selv ønsker. Ligesom finansielle mål, kan ansvarlighedsmål bruges til at informere beslutninger. Både inde i virksomhederne og udenfor – for investorer, talenter og langs værdikæden. For mange investorer, store kunder og talenter er der nemlig værdi i at vide, om en virksomhed er seriøs angående deres ansvarlighedsmål. Når jeg møder investorer, fortæller de, at ESG-mål som CO₂-udledning, energiforbrug, barselsvilkår og turnover rate er vigtige elementer, som de foretager deres investeringsvalg på baggrund af. Ansvarlighed har aldrig været mere omdiskuteret – eller vigtigt. Ikke som branding, men som konkret praksis. Det er dér, at forskellen kommer til at stå i de kommende år. Christina Kjær er forskningschef i Erhvervslivets Tænketank https://www.berlingske.dk/kommentar/naar-vaerdier-bliver-til-handelsbarrierer-det-seneste-kapitel-i-esgs